torsdag den 25. september 2008

Om at blogge

For mig har blogning altid virket lidt sært, ikke bare minder det på mange måder om en dagbog, men ydermere en dagbog man vælger at offentliggøre med hele verden.
Men det at det minder om en dagbog er jo så igen kun en form for brug af en blog, og det er måske den kvalitet der gør den så spændende, det at det er et værktøj og ikke mere, det er hvad man gør det til.
En blog kan jo bruges til et utroligt udvalg af forskellige ting, f.eks. sidder jeg lige nu i fuld gang med at blogge noget jeg aldrig troede skulle ske, men lige præcis det at der er et formål bag, gør denne form for blogning til noget jeg kan stå inde for. Dette er ikke bare mig der sidder og skriver om at vaske hår og tænke på Anne Lises fyldige lokker mens jeg hører mit yndlings musik.
Der er et formål bag forelæsernes blog, der er et formål bag en videnskabelig blog, en journalistisk blog, man må endda gå ud fra at dagbogs formen også har en form for psykologisk formål.
I sidste ende kan blogning både være meningsfyldt og uendeligt ligegyldigt, ligesom så meget andet på internettet er det et nyttigt værktøj der får sin merit af hvordan det bruges.

Ingen kommentarer: